Photos

1. Hvidvaskning af penge med kriminel oprindelse samt økonomisk kriminalitet har været konstant stigende i de seneste år og har udnyttet de muligheder, der er opstået gennem globaliseringen af kapitalmarkederne. De udgør en direkte trussel mod stabiliteten af den globale økonomi og også af sikkerheden i vore demokratiske samfund.

2. Finansieringen af terrorisme anvender meget forskellige systemer, og nogle af disse udnytter den lovlige økonomi. Den anvender dog også de samme finansielle instrumenter som al organiseret kriminalitet.

3. Uden en global og koordineret indsats fra medlemsstaternes side vil de tjenester og myndigheder, der bekæmper kriminalitet og håndhæver loven, aldrig være i stand til at kæmpe effektivt mod dem, de forfølger.

4. I bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og kriminelle netværks brug af det finansielle system skal Europa optræde eksemplarisk og fejlfrit, selv om en effektiv virkning af EU's indsats kræver alle de industrialiserede landes forståelse og støtte.

5. De juridiske mekanismers beståen, som medfører, at økonomiske transaktioner bliver umulige at gennemskue, at der kan gøres brug af "sorte huller" i det internationale finansielle system og det svigtende samarbejde mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union kan ikke længere tolereres.

6. Den Europæiske Union har imidlertid ikke været inaktiv, idet den har opdateret direktivet om hvidvaskning af penge og konstant arbejdet mod en styrkelse af det europæiske politi- og retssystem, som er bagud i forhold til den økonomiske og monetære union.

7. Den for kort tid siden indgåede politiske aftale om den europæiske arrestordre burde også være med til at gøre kampen mod terrorisme og økonomisk kriminalitet mere effektiv under forbehold af en hurtig gennemførelse.

8. I et bredere perspektiv har den Finansielle taskforce vedrørende hvidvaskning af penge tilpasset sine analyser af fænomenet og defineret kriterier, som gør det muligt at identificere usamarbejdsvillige lande og områder samt smuthuller i de samarbejdsvillige landes systemer.

9. De nationale parlamenter, som har deres rødder i almindelig stemmeret, må nødvendigvis bidrage til at styre og stimulere harmoniseringen af lovgivningen og samarbejdet mellem Den Europæiske Unions medlemsstater under hensyntagen til bestemmelserne i den Europæiske Konvention om beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder og forskellene i de nationale juridiske systemer.

10. På baggrund af en debat, som samlede mange europæiske eksperter, parlamentsmedlemmer, akademikere og jurister, har Den Europæiske Unions parlamentskonference udvalgt fire arbejdsemner og fremlagt forslag til konkrete foranstaltninger med henblik på at effektivisere bekæmpelsen af hvidvaskning af penge.

10b. For at sikre opfølgning på og opdatering af de foranstaltninger, som blev anbefalet på det konstituerende møde, har den Europæiske Unions Parlamentskonference om hvidvaskning af penge besluttet at afholde regelmæssige møder.

11. En effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet kræver, at det er muligt at rekonstruere forløbet af kapitalbevægelser. Det er derfor et vigtigt mål, at transaktioner og ordregivere skal kunne spores, men dette mål støder på flere forhindringer, bl.a.:

12. Visse juridiske enheders uigennemtrængelighed (truster, institutioner, fonde, kommanditselskaber) og anonyme konti.

13. Modstand mod efterforskerne i forbindelse med forskellige former for professionel tavshedspligt, bl.a. bankhemmelighed.

14. Visse internationale finansielle tjenesteydelsers funktionsmåde (forsendelse af midler, kompensation og interne bankoverførsler), som betyder, at det ikke altid er muligt at identificere ordregiveren.

Forslag:

15. Indførelse af en systematisk rapportering til den finansielle efterretningsenhed om transaktioner, der foretages vha. trustfonde eller assimilerede fonde, hvis det ikke er muligt at identificere den egentlige økonomiske ejer.

16. Kontrol af trusternes form (standardiserede dokumenter og forbud mod mistænkelige paragraffer).

17. Indførelse af pligt til at registrere truster i et centralt register ud over at identificere de begunstigede.

18. Harmonisering af procedurerne for tilsidesættelse af den professionelle tavshedspligt.

19. Generalisering af de finansielle efterretningsenheders adgang til oplysninger hos kredit- og finansieringsinstitutter.

20. Oprettelse af et centralt register over bankkonti.

21. Standardisering på verdensplan af identificeringen af ordregiveren i internationale finansielle meddelelser (forsendelse af midler, kompensation og interne bankoverførsler).

22. Indførelse af muligheden for, at Internetudbydere kan identificere ophavsmændene til kapitaltransaktioner over Internettet.

23. Identificeringen af usamarbejdsvillige lande og områder i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge sorterer under den Finansielle taskforce vedrørende hvidvaskning af penge, hvis 40 anbefalinger udgør den internationale referencestandard. Denne proces skal sikre en objektiv vurdering.

24. Fastsættelsen og gennemførelsen af sanktioner afhænger på nuværende tidspunkt af medlemsstaterne. En koordineret handling af Den Europæiske Union inden for dette område kan kun øge effektiviteten af disse sanktioner.

Forslag:

25. Styrkelse af kredit- og finansieringsinstitutters pligt til at kræve, at den egentlige ejer legitimerer sig, inden der etableres relationer med enkeltpersoner eller enheder i disse lande og områder.

26. Styrkelse af rapporteringsmekanismerne eller indførelse af en systematisk rapport til den finansielle efterretningsenhed om kapitaltransaktioner med disse lande og områder.

27. Styrkelse af agtpågivenheden over for kapitaltransaktioner, der gennemføres med disse lande og områder.

28. Indførelse af betingelser, restriktioner, overbeskatning af eller forbud mod transaktioner med enkeltpersoner eller enheder, der befinder sig i disse lande og områder.

29. Forbud mod, at institutioner fra Den Europæiske Unions medlemsstater åbner datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i disse områder eller besidder forhandlerkonti der.

30. Forbud mod, at finansielle institutioner, som har hovedkontor i et af disse lande eller områder, åbner datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Den Europæiske Union eller har korrespondentbanker her.

31. Bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet indebærer nødvendigvis et tværnationalt, juridisk, politimæssigt og administrativt samarbejde grundet den systematiske globalisering af denne type kriminalitet.

32. Hvidvaskning af penge er baseret på økonomiske og finansielle handler på tværs af landegrænser.

33. Egmont-koncernen har skabt grundlaget for et samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder, og etableringen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) er en indledende reaktion fra EU. Men alligevel sakker samarbejdet mellem politi og retslige instanser en del bagud.

34. Flere internationale instanser (FN, OECD, Europarådet, Den Europæiske Union) har foreslået, at staterne underskriver konventioner, der har til formål at forbedre dette samarbejde. Ud over den nødvendige ratificering af disse tekster er anvendelsen af dem ikke optimal, og de indeholder ofte forbehold.

35. Den Europæiske Union har regelmæssigt bestræbt sig på at opmuntre til dette samarbejde. Med dette formål for øje bekendtgjorde Det Europæiske Råd ved topmødet i Tampere, efter oprettelsen af Europol, som har dannet grundlaget for politisamarbejdet, blandt andet oprettelsen af Eurojust, som blev bekræftet af Det Europæiske Råd i Nice. Den for kort tid siden indgåede politiske aftale om den europæiske arrestordre er et vigtigt trin, som skal konsolideres i løbet af de næste par år.

Forslag:

36. Udbygning af informationsudvekslingen mellem de finansielle efterretningsenheder.

37. Ratificering, gennemførelse og styrkelse af konsistensen af internationale konventioner, som har til formål at lette samarbejdet mellem juridiske instanser og at kæmpe mod hvidvaskning af penge og kriminelle organisationer.

38. Harmonisering af anklagerne inden for økonomisk kriminalitet.

39. Indførsel af en deling af bevisbyrden for kriminel oprindelse af penge under hensyntagen til den Europæiske Konvention om beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder.

40. Harmonisering af sanktioner mod kriminalitet især ved at favorisere beslaglæggelse af indtægter fra kriminalitet og af midlet til hvidvaskning af penge.

41. Gensidig anerkendelse af beslutninger om at fastfryse, beslaglægge og konfiskere ulovlige formuer og fastsættelse af en måde hvorpå de formuer, der er konfiskeret som et resultat af internationalt samarbejde, kan deles mellem staterne.

42. Sikring af, at den europæiske arrestordre gennemføres hurtigt, specielt inden for økonomisk kriminalitet.

43. Konsolidering af Eurojusts funktionsdygtighed ved at tillade muligheden for herigennem, ud over informationsudveksling, at anmode de kompetente nationale myndigheder om at iværksætte og gennemføre retsforfølgninger, at assistere dem inden for disse rammer samt at koordinere efterforskningerne.

44. Dereguleringen af verdens kapitalmarkeder har gjort det kompliceret at forebygge hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet, især grundet den medfølgende acceleration og vækst af internationale pengestrømme. Udviklingen af de avancerede teknikker og handelsmetoder, som er fulgt med den økonomiske globalisering, gør det nødvendigt at forstærke normerne for agtpågivenhed og de etiske forpligtelser for markederne.

45. Denne udvidelse af kontrollerende mekanismer og finansiel regulering skal omfatte alle udbydere af finansielle og juridiske tjenester, samt internationale netværk, hvad enten de er traditionelle og uformelle (som "Hawala"-typen), eller de tværtimod er velintegrerede på de internationale kapitalmarkeder (forsendelse af midler, kompensation og interne bankoverførsler).

Forslag:

46. Restriktion for kontant betaling over et vist beløb.

47. Indførelse af tvungen godkendelse hos den regulerende myndighed for finansielle tjenesteydelser af:

48. Aktører, som tilhører et netværk, der overfører kontante penge eller værdipapirer, herunder traditionelle, uformelle og parallelle netværk.

49. Aktører, som opretter virksomheder.

50. Vekselkontorer.

51. Aktive finansielle mellemmænd på Internettet.

52. Skærpelse af forsigtighedsreglerne samt, efter behov på internationalt niveau, regulering af de aktiviteter, som udøves af clearinginstitutter og virksomheder, der leverer og betaler for kapital og værdipapirer.

53. Indførelse af straf ved åbenlys misligholdelse af deres forpligtelser til at overvåge de professioner, der er underlagt dem.